Den stærke spanier Lluis Mas skifter fra Caja Rural til Movistar, hvor han skal køre i 2019.
Annonce
Lluis Mas har en usædvanlig jævn udviklingskurve. Efter at være startet på det spanske kontinentalhold Burgos i 2009, tog han fem år senere videre til det professionelle kontinentalhold Caja Rural. Nu har han også kørt fem år der, og dermed er det tid til at tage endnu et skridt op til en ny division og et nyt spansk hold - nemlig Movistar.
Det spanske storhold skriver på deres hjemmeside, at de har skrevet kontrakt med den slidstærke spanier, som de seneste fem år i træk har kørt Vuelta a España.
Mas’ eneste professionelle sejr daterer sig til 2015, hvor han vandt den afsluttende etape i Tour of Turkey, da han med et soloangreb akkurat snød Mark Cavendish for sejren.
Han er dermed ikke en rytter, der vinder meget pånær en bjergtrøje i ny og næ. Også i sin Vuelta-debut i 2014 kørte han nogle dage i bjergtrøjen.
Foreløbig har Mas’ kun fået kontrakt for en enkelt sæson.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce