Mikkel Honoré brækkede desværre ryggen tre steder i sit styrt i Royal Bernard Drome Classic, men bruddene er heldigvis ikke så alvorlige.
Annonce
Mikkel Honoré kommer ikke til at sidde på en cykel de næste to uger.
Den hårdtarbejdende Deceuninck - Quick-Step-dansker var nemlig involveret i et styrt i det regnvåde Royal Bernard Drome Classic, og her brækkede Honoré desværre ryggen tre steder.
Heldigvis er ingen af de tre brud, der sidder på ryghvirvel L2 og L4 samt på tværtappen, meget alvorlige, og Honoré kan derfor forvente at være tilbage inden Ardennerklassikerne.
”Jeg er meget skuffet, da de (bruddene, red.) er kommet på et tidspunkt, hvor jeg følte mig i god form, og jeg så frem til de kommende løb. Jeg vil være tålmodig, og jeg vil passe på min restitution, så jeg kan komme stærkt tilbage så snart som muligt, ” fortæller Honoré til Deceuninck - Quick-Steps-hjemmeside.
Den 23-årige dansker havde dagen forinden ellers netop vist prøver på sin styrke, da han kørte sig til en fornem syvendeplads i Faun-Ardeche Classic foran navne som Lilian Calmejane og Roman Kreuziger.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce