Transfersæsonen nærmer sig med langsom fart i feltet, og de første rygter om større skift til næste år er begyndt at melde sig. Miguel Angel Lopez kan være på vej væk fra Astana.
Annonce
For fem år siden startede colombianske Miguel Angel Lopez, som blandt andet går under navnet ’Superman’ blandt holdkammeraterne, sin karriere for det blåklædte Astana-mandskab. Nu kan han være på vej videre.
Det er det franske medie L’Equipe, som ifølge Wielerflits.nl skriver, at den 26-årige Lopez er et interessant transfermål for det tyske Bora-hansgrohe-mandskab, som skulle være interesserede i at skrive under med rytteren.
Astana har gennem længere tid haft ryggen mod muren, når det kommer til det økonomiske. I starten af året havde mandskabet endnu engang problemer med at udbetale lønninger til tiden, ligesom mandskabet i april besluttede at skære i rytternes lønninger.
Det franske medie mener at vide, at det er denne økonomiske usikkerhed, som nu gør, at Lopez kunne være interesseret i at søge væk fra det mandskab, hvor han har kørt gennem en længere årrække.
Miguel Angel Lopez har gennem de fem år sikret sig en tredjeplads i Vuelta a España og en tilsvarende placering i Giro d’Italia, ligesom han blandt andet har vundet Catalonien Rundt og Schweiz Rundt.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce