Rygter går på, at der i den kommende tid bliver nedsat en arbejdsgruppe til at kontrollere cykelholdenes lønreduktioner i coronakrisen.
Annonce
Flere World Tour-hold har bedt ryttere og personale om at gå ned i løn på grund af coronakrisen, men noget tyder på, at den proces skal foregå under nærmere opsyn.
En arbejdsgruppe bestående af UCI, rytterorganisationen CPA samt organisationen for professionelle cykelhold AIGCP skal stå for at evaluere hvert holds ønske om at reducere i lønudgifterne. Det erfarer det italienske medie Tuttobiciweb.
Hvert hold skal indgive en rapport til arbejdsgruppen, inden det kan foretage lønreduktioner. Rapporten skal indeholde veldokumenteret oplysninger om holdets vanskeligheder, og hvilke indgreb holdet vil foretage.
Lotto Soudal og Astana er to eksempler på World Tour-hold, der allerede har valgt at reducere i lønudgifterne til ryttere og personale. Hos Astana skal rytterne gå 30 procent ned i løn fra april, mens rytterne hos Lotto Soudal frivilligt er gået ned i løn.
Denne kritiske situation er naturligvis en reaktion på den verdensomspændende coronavirus. Virussen har aflyst samtlige UCI-løb frem til 1. juni, og fredag kom det frem, at Schweiz Rundt også er aflyst i år.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce