Den danske verdensmester Mads Pedersen bakker fuldt og holdent op om IOCs beslutning om at udsætte OL til en dato efter 2020.
Annonce
Ikke overraskende melder Mads Pedersen sig i koret af ryttere, som bakker op om IOCs beslutning om at udskyde OL. Verdensmesteren, som tog hjem fra Paris-Nice én dag før resten af feltet, fortæller, at det er den helt rigtige beslutning at se udover sporten.
“For mig er det en god ting, at OL i Tokyo bliver udskudt. Det viser, at vi tænker på mere end sporten og gør alles helbred til en prioritet. Jeg støtter den her beslutning 100 procent,” siger han i en pressemeddelelse fra Trek-Segafredo.
Han sender dog en tanke til de ryttere, som har planlagt hele deres sæson efter OL, og som nu skal lægge deres træning om for at gøre sig klar til næste år i stedet. Timingen var dog afgørende, og derfor er han glad for, at IOC ikke ventede til sidste øjeblik.
”Det er værre for de atleter, som har planlagt hele deres sæson for denne begivenhed, men jeg er glad for, at arrangørerne har taget beslutningen nu fremfor i sidste øjeblik. Vi kommer alle tilbage stærkere, både i og udenfor sporten,” siger han endvidere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce