
Imens Jai Hindley stjal alt opmærksomheden, da han erobrerede førertrøjen på sidste bjergetape af årets Giro d’Italia, tog Alessandro Covi en fænomenal solosejr på toppen af Marmolada.
Annonce
Den berygtede Marmolada-stigning levede op til kongeetapeprædikatet efter et stort bjergslag på 20. etape af Giro d’Italia.
Det var så medrivende en afslutning, at Alessandro Covis (UAE Team Emirates) solotogt over Cima Coppi og til målstregen nær blev glemt, da Jai Hindley (Bora-Hansgrohe) kuppede førertrøjen.
Italieneren selv glemmer dog ikke sin egen sejr, som han ikke lagde skjul på, at han var pavestolt af.
”Jeg ved ikke, om det er kongeetapen, men den er meget smuk. Jeg klarede etapen som jeg ville,” sagde en bevæget etapevinder umiddelbart efter målstregen.
Covi angreb lancerede sit angreb i bunden af årets Cima Coppi, Passo Pordoi, og siden da var han ude af syne for sine udbrudskompagnoner.
Et episk solotogt som var lige ved at gå i vasken, da Domen Novak (Bahrain-Victorious) kom faretruende tæt på kort før mål. Covi formåede at holde sloveneren stange, selvom det kneb med benene hen mod målstregen efter en lang Giro.
Annonce
”Da jeg var alene kørte jeg fuld gas uden at tænke på mine ben. Jeg er dog glad for, at målstregen var, hvor den var, for krampen var på vej. Jeg håber, det er den første af mange sejre,” fortalte Covi, der har store forhåbninger for, hvad fremtiden bringer.
UAE-italieneren har haft en god sæson indtil videre, hvor han før i dag allerede havde taget to sejre.
Der er dog ikke flere muligheder for etapesejr for Covi, da Giroen i morgen slutter med en enkeltstart.
Følg enkeltstarten live på Discovery+.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce