Rwanda og Marokko er de to kandidater til VM i landevejscykling i 2025, og førstnævnte er i førersædet på nuværende tidspunkt. Det udtaler UCI-præsident David Lappartient i et interview med italienske La Gazzetta dello Sport i dag.
Annonce
Det har været kendt i et stykke tid, at UCI ville rykke verdensmesterskaberne i landevejscykling til Afrika i 2025 grundet kontinentets stadigt voksende interesse for sporten. Siden har rygterne gået om Rwanda og Marokkos ønske om at afholde det.
Nu bekræfter Lappartient imidlertid, at valget står mellem de to lande. Derudover afslører han, at Rwanda lige nu fører kapløbet. Det gør de qua deres løb Tour of Rwanda, hvor landet har imponeret som arrangør.
”Til marts indvier vi en ny velodrom i Kairo. Hvad angår verdensmesterskaberne i 2025 er Rwanda og Marokko de to kandidater. Vi træffer beslutningen til september næste år for at give forbundene tid til at organisere sig. Rwanda er dog i front - de arrangerer et UCI 2.1 løb nu,” siger Lappartient ifølge Cyclism’Actu til La Gazzetta dello Sport.
Afrika som kontinent har over de seneste år indtaget cykelverdenen med blandt andet cykelmandskabet Team Dimension Data, som er det første WorldTour-mandskab funderet i kontinentets lande.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce