Patrick Konrad fik med sin tiendeplads på dagens etape et godt ryk op i klassementet, hvor han samlet er nummer tre.
Annonce
Bora-Hansgrohe-rytteren ligger dermed godt til sammen med førertrøjen Egan Bernal og nummer to i klassementet, som efter dagens strabadser er Rohan Dennis. Østrigske Konrad havde set frem til den første bjergetape i løbet, da det umiddelbart er hans yndlingsterræn.
“Det var første bjergetape i Schweiz Rundt, men også den første seriøse test af min form og mine ben efter en lang træningsperiode. Selvom denne etape var kort, var farten intens fra starten. Jeg havde det godt, og mine ben reagerede godt indtil de sidste kilometer,” siger Patrick Konrad i en pressemeddelelse.
Selvom han i dag avancerede hele fire pladser i klassementet, så ærgrer han sig stadig over, at han ikke var i stand til at følge med Egan Bernal, da han angreb og kørte væk fra de andre favoritter. Det ændrer dog ikke på, at han sluttede bedre end så mange andre, og det vil han nu fokusere på at bygge videre på.
”Desværre var jeg ikke i stand til at følge Bernals sene angreb, men jeg holdt min rytme og sluttede foran andre klassementsryttere. Jeg ser frem til i morgen,” siger Konrad.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce