Marcel Kittels arbejdsgiver har været ude med riven efter den tyske stjernesprinter, fordi han ikke har leveret som håbet, men tyskeren vil alligevel fortsætte på holdet.
Annonce
Katusha-direktøren Dmitrij Konyshev brugte ikke milde ord, da han kritiserede Kittel efter dårlige resultater på de første etaper af Tour de France. Efterfølgende var Kittel ude og undre sig over kritikken, og dagen efter faldt han for tidsgrænsen.
Siden har rygterne svirret om et holdskifte for sprinteren, som dog fortsat har kontrakt med Katusha til og med 2019. I dag slår han fast, at han har tænkt sig at fortsætte på holdet næste år, og at uenighederne bliver redt ud.
"I sidste ende er det en individuel holdning, jeg vil ikke bruge det mod hele holdet," siger Kittel til Sport1.de ifølge Cyclingnews. Han sender dog i samme interview endnu en stikpille i retning af sin sportsdirektør.
"Bare fordi nogen har en holdning til mig, som jeg ikke kan lide, er det ikke verdens ende. Okay, måden at kommunikere på er en anden sag. Det burde gøres internt på holdet."
Kittel var blandt de mange sprintere, som udgik på 11. etape.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce