Sidste års nummer tre i Vuelta a España, Ilnur Zakarin, vender tilbage med syv nye hjælpere.
Annonce
Sidste sæson var den klart bedste i karrieren for Ilnur Zakarin. Russeren kørte for første gang klassement i en Grand Tour i Giro d’Italia, hvor han blev nummer fem, og det resultat overgik han senere på sæsonen, da det blev til en imponerende podieplacering i Vueltaen efter megastjernerne Chris Froome og Vincenzo Nibali.
Helt så godt har Zakarin ikke været kørende i denne sæson, men han er alligevel klar Katusha-kaptajn i den kommende Vuelta, hvor han er den eneste Katusha-genganger fra sidste år.
Ian Boswell, Reto Hollenstein, Pavel Kochetkov, Maurits Lammertink og Tiago Machado tager med holdet til Spanien, hvor de får selskab af Jhonatan Restrepo, som måske får lov til at forsøge sig i et par massespurter, og José Goncalves, der har været fremragende kørende i 2018 og måske har en etapesejr i sig på en af de mange kuperede dage.
Katusha-Alpecins hold til Vuelta a España:Ian BoswellJosé GoncalvesReto HollensteinPavel KochetkovMaurits LammertinkThiago MachadoJhonatan RestrepoIlnur Zakarin
SNUPPER ZAKARIN ENDNU EN PODIEPLACERING? VÆLG HAM I MANAGERSPILLET!
SENESTE