
Den danske WorldTour-rytter Mikkel Honoré havde ikke den sidste power til at gøre en forskel i finalen ved søndagens DM i linjeløb.
Annonce
Mikkel Honoré fra Quick-Step Alpha Vinyl manglede den sidste eksplosivitet ved dette års DM i linjeløb.
Det fortæller WorldTour-danskeren til Feltet.dk.
Søndag kørte Mikkel Honoré sig til en bronzemedalje ved DM i linjeløb i Aalborg, der blev vundet af Alexander Kamp fra Trek-Segafredo.
Den 25-årige dansker skulle spurte om andenpladsen med Mads Pedersen i finalen, og her kom han til kort på de nordjyske landeveje.
”Vi (Mads Pedersen og jeg, red.) prøvede at køre sammen lidt, men det var lidt halvt. Jeg følte ikke rigtig, at jeg havde min eksplosivitet i dag andet end at følge Mads’ ryk. Jeg er lige kommet tilbage fra en højdetræningslejr, hvor jeg ikke har trænet så meget eksplosivitet,” siger Mikkel Honoré.
Annonce
”Der var ikke så meget at gøre (i spurten, red.). Jeg vidste godt, at Mads var hurtigere end mig. Om jeg blev nummer to eller tre, ændrede ikke så meget. Det var sejren, jeg ville køre for.”
Det er første gang i karrieren, at Quick Step-danskeren kører på podiet ved et DM i linjeløb.
”Det er både en tilfredsstillelse og en skuffelse. Jeg ville gerne have haft dannebrogstrøjen med hjem, men jeg syntes stadig, at formen og cykelløbet gik relativt godt.”
Svært forår
DM-bronzemedaljen kommer, efter Mikkel Honoré har haft et vanskeligt forår.
Danskeren har været plaget af sygdom af flere omgange, hvorfor han har været nødsaget til at tage nogle pauser fra løbsprogrammet.
”Når jeg ikke har haft den bedste forårssæsonen, så ville jeg gerne gøre det godt til DM. Det var en fed rute med gode stigninger. Så det har helt klart været et mål med en formtop nu her, i forhold til at Tour de France starter i København om en lille uge, hvor jeg håber på at komme med.”
Derfor var søndagens DM-medalje også kærkommen.
”Det er vigtigt for selvtilliden at kunne være med fremme i finalerne. Det var et hårdt cykelløb i dag. Jeg håber formen fortsat er god de næste uger, måneder og resten af året.”
Se hele interviewet med Mikkel Honoré i videoen over artiklen.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce