Ben Hermans er ked af, at han ikke fik lov til at bevise sin gode form i Tour Down Under, hvor han styrtede og brækkede knogler.
Annonce
Selvom belgieren, som er på vej hjem til Belgien for at komme sig over sin brækkede skulder, har en lang periode ude af sporten foran sig, så vælger han at se positivt på det. Han har nemlig haft en rigtig god vinter og føler, at han kører rundt med rigtig gode ben.
”Jeg har haft en fremragende vinter. Jeg blev ikke sug en eneste gang. Jeg kørte rundt med super gode ben. Det er måske ikke noget at snakke om nu, men jeg var ikke alt for langt bag Richie Porte i Paracombe. Top-10 havde bestemt været muligt,” siger Ben Hermans til Het Nieuwsblad.
Nu skal han have en pause på omkring otte uger, hvilket sætter ham ud af spil indtil marts. Han har en stor drøm om at komme med til OL til sommer, og han føler ikke, at hans brækkede skulder påvirker hans chancer for at komme med til løbet, tværtimod.
”Jeg kan stå imod varmen, og jeg har det fint med jetlag. Den her skade kan måske blive en fordel, da jeg kan ende med at være friskere end planlagt til juli,” siger han.
33-årige Ben Hermans er i gang med sin tredje sæson hos Israel Start-Up Nation, som i denne sæson altså er rykket op på WorldTouren og har valgt at tage Hermans med.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce