Andrea Guardini havde etapesejr nummer 25 i Tour de Langkawi indenfor rækkevidde, men så passerede Mohd Hariff Selah ham på de sidste meter.
Annonce
På 2. etape af Tour de Langkawi skulle rytterne ud på 200,6 kilometer fra Senawang til Melaka. Sidst løbet besøgte Melaka i 2016 vandt Andrea Guardini (Bardiani CFS) en af sine 24 etapesejre i løbet. Nu tre år senere blev etapen endnu engang afgjort i en massespurt, hvor Guardini måtte se sig slået af Mohd Hariff Selah (Terengganu Cycling Team), som tog en sjælden malaysisk etapesejr i landets største etapeløb.
Dagen blev præget af et udbrud, som bestod af 12 mand: Mohd Zamri Saleh (Terengganu Cycling Team), Massimo Rosa (Neri Sottoli), Aleesandro Pessot (Bardiani - CSF), Cristian Reileanu (Team Sapura Cycling), Jonathan Clark, Émile Jean (Floyd’s Pro Cycling), Robbie Hucker (Team UKYO), Michael Freiberg (Sunshine Coast), Kim Jihun (KSPO), Benjamin Andrews (Oliver’s Real Food), Shotaro Iribe (Japan) og Nik Zulkifli (Malaysia).
Efter 44 kilometer havde gruppen et forspring på omkring fire minutter, hvilket var interessant, da flere i gruppen var blot 18 sekunder efter løbets førende rytter, australske Marcus Culey (Team Sapura Cycling).
Samarbejdet var dog ikke optimalt i udbruddet, og Iribe, Kim og Zulkifli kørte væk. Til sidst var det kun Iribe, som insisterede, men til slut måtte også han strække gevær. Dermed endte det hele i den ventede spurt. Her åbnede Andrea Guardini en lang spurt - for lang. På de sidste meter blev italieneren nemlig overspurtet af 30-årige Mohd Hariff Selah, som tog sin første professionelle sejr, som samtidig er den blot anden malaysiske etapesejr i løbets historie. Culey forsvarede førertrøjen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce