Wanty-Groupe Gobert måtte nægte Enrico Gasparotto og Björn Thurau at starte på sidste etape af Criterium du Dauphiné, da testresultater viste, at de begge havde for lave kortisolværdier.
Annonce
Wanty-Groupe Gobert-mandskabet fik i går aftes testet rytternes kortisolværdier, og her viste det sig, at to af holdets ryttere havde et for lavt niveau af kortisol i blodet. Det belgiske mandskab er medlem af Bevægelsen for en Troværdig Cykelsport (MPCC), og her gælder reglen, at holdet skal trække rytterne ud af løbet med det samme, hvis de har for lave kortisolværdier. Herefter må rytterne ikke køre konkurrence, før der gået minimum otte dage, og værdierne igen er over minimumsgrænsen, skriver Cyclingnews.com.
Ualmindeligt lave kortisolværdier giver ikke karantæne ifølge regler fra UCI eller WADA, men MPCC påbyder en løbspause til rytteren som en sikkerhedsforanstaltning af rytterens helbred.
Lave kortisolværdier kan være tegn på misbrug kortison eller helbredsproblemer. Kortison står på WADA’s liste over forbudte stoffer og har været brugt hyppigt af rytterne for år tilbage. Kortison kan være svært at spore, og flere hold har fået lægerne tilknyttet holdet til at udskrive stoffet til rytterne af "helbredsmæssige" årsager.
Flere af Pro Tour-holdene har de seneste år meldt sig ud af MPCC, herunder Astana, der sidste år under Tour de France så bort fra MPCC’s krav om at trække Lars Boom ud af løbet, da han havde for lave kortisolværdier
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce