Astana har udtaget holdet til Amstel Gold Race, og det er ikke overraskende med både Alexey Lutsenko og Jakob Fuglsang på holdkortet.
Annonce
Sidste år blev Jakob Fuglsang nummer otte i Amstel Gold Race, hvor han hjalp holdkammeraten Michael Valgren til sejr. Silkeborgenseren er også tidligere blev nummer fire i den hollandske klassiker, og derfor er han selvfølgelig også med for Astana, når 2019-udgaven løber af stablen på søndag.
Med er ligeledes stærke Alexey Lutsenko, der med hele fem sejre i denne sæson virker til at have taget skridtet helt op i den absolutte elite. Han fokuserer i år helt og holdent på de tre Ardenner-klassikere og må derfor forventes at møde op i topform.
De to vinderkandidater flankeres af stærke navne som Luis Leon Sanchez og de to Izagirre-brødre, hvor især lillebror Ion må være sprængfyldt med selvtillid efter sejren i det nyligt overståede Baskerlandet Rundt.
Den stærke trup fuldendes af Omar Fraile og Laurens De Vreese.
Astana til Amstel Gold Race:
Laurens De Vreese
Omar Fraile
Gorka Izagirre
Ion Izagirre
Luis Leon Sanchez
Jakob Fuglsang
Alexey Lutsenko
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce