Alexey Lutsenko kørte sig i førertrøjen ved Tour of Turkey, da kasakhstaneren vandt den afsluttende spurt på Selcuk-stigningen på fjerde etape. Astana-rytteren er færdig med dette års sæson, når der søndag køres sjette- og sidste etape af det tyrkiske etapeløb.
Annonce
Først på sæsonen leverede Astanas Lutsenko en flot præstation ved at vinde samlet i Tour of Oman. Efterfølgende er den 26-årige Astana-rytter blevet kasakhisk mester, og fredag blev det til endnu en triumf på fjerde etape af Tour of Turkey. Kasakhstaneren var efter etapen meget tilfreds med sejren, der også gav ham løbets førertrøje.
”Denne sejr er vigtig for mig, men også for holdet. I mit første løb i år i Oman, var jeg i stand til at vinde med det samme. Her i Tyrkiet vandt jeg så igen,” fortæller Lutsenko i vinderinterviewet efter etapen.
Tour of Turkey er et af de sidste løb på 2018-kalenderen, hvorfor det for flere ryttere er de sidste løbskilometer i benene. Dette er også tilfældet for Lutsenko, der ser tilbage på en rigtig god sæson.
”Det har været en rigtig god sæson, hvor løbet her (Tour of Turkey red.) bliver det sidste i sæsonen, inden jeg tager hjem,” siger Astana-rytteren.
Lutsenko har skrevet en to-årig kontrakt med Astana, hvorfor den kasakhiske mester fortsætter på holdet indtil 2020.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce