
Vinderen af årets Grand Prix de Quebec er ambitiøs forud for den kommende sæson, hvor flere sejre er førsteprioriteten.
Annonce
Det blev blot til en enkelt sejr for Benoît Cosnefroy i denne sæson, men han håber på mere til næste år.
I en af de tætteste afslutninger i nyere cykelhistorie blev Cosnefroy nummer to i årets Amstel Gold Race. Det skuffende resultat blev først bekræftet, efter at Cosnefroy og hans soigneurs havde jublet i troen om sejr for rullende kameraer i målområdet.
Det blev i stedet Michał Kwiatkowski, der tog den, og det er sekundære placeringer som andenpladsen i Amstel, som Cosnefroy ønsker at veksle til sejre i 2023-sæsonen.
”Målet for 2023 er at vinde en stor klassiker og frem for alt at vinde i det hele taget,” udtaler Cosnefroy til Cyclism’Actu.
Den franske puncheur har udover sit podium i årets Amstel Gold Race også tidligere udmærket sig i Ardennerklassikerne med en andenplads i 2020-udgaven af Fléche-Wallonne, men det er ikke kun Ardennerne, som Cosnefroy drømmer om.
”Jeg er mest begejstret for de store endagsløb, især Ardennerne, men jeg tænker også på løbene i Canada (GP de Montreal og GP Quebec, red.). Jeg vil bare gerne vinde, det er det vigtigste.”
Annonce
Hele seks gange blev Cosnefroy nummer to i 2022. Til gengæld var sejren i GP de Quebec foran navne som Wout Van Aert, Michael Matthews og Tadej Pogacar blot den 27-åriges anden på WorldTouren efter sidste års triumf i Bretagne Classic.
I alt står AG2R-stjernen noteret for 13 professionelle sejre. GP de Quebec var hans første sejr udenfor Frankrig.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce