De danske cykelfans blev i den grad forkælet under Tour de France 2021. En noget så uheldig situation for Jumbo-Vismas stærke og ellers driftsikre kaptajn, Primoz Roglic, gav danske Jonas Vingegaard en uventet chance, der som bekendt blev vekslet til en topplacering.

I 2022 venter endnu et Tour de France, denne gang med start på dansk grund, men hvordan ligger ruten til Vingegaard, og hvilken rolle kan han forvente?

Det giver Feltet.dks ekspert, Emil Axelgaard, sit bud på.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

”Jonas Vingegaard kan som udgangspunkt være ganske fint tilfreds med årets rute. Jeg har i min analyse beskrevet det som en stor test af alsidighed, for rytterne skal mestre næsten alt for at vinde den kommende Tour,” fortæller eksperten.

I sin allerede offentliggjorte analyse af ruten, som kan findes her, beretter Axelgaard om, hvilken ryttertype, der bør juble mest, og blandt dem kunne man forestille sig en glad Vingegaard.

”Ruten har nemlig det hele, og der kan vindes og tabes tid både i sidevinden, på brostenene, i bjergene, på enkeltstarterne og sågar lidt i puncheurfinalerne også,” fortæller han ydermere.

”Det er som udgangspunkt godt for Vingegaard. I år sprang han nemlig ud som mere end bare ren klatrer, og lige nu synes en alsidig rute kun at være til hans fordel.”

Både fordele og ubekendte faktorer
På listen over fordele ved ruten set med et dansk perspektiv findes enkeltstartskilometerne. 13 kilometer på første etape i de smukke københavnske gader og stræder følges op med yderligere 40 kilometer i kampen mod uret i Occitanie nær Pyrenæerne.

”Særligt vigtigt er det naturligvis, at de 53 km enkeltstart er betydeligt flere, end der har været normen i de senere år, og selvom det er en anelse færre end på den meget enkeltstartstunge 2021-rute, er det stadig rigeligt til, at Vingegaard, som pludselig fandt nogle usete tempoevner i år, kan vinde masser af tid på langt hovedparten af sine rivaler,” siger Axelgaard, der yderligere fortsætter om bjergene:

”I bjergene viste han i år, at han er en af de allerbedste, og det er derfor ingen ulempe, at bjergmenuen med ret svære bjergfinaler på La Planches-des-Belles-Filles, Col de Granon, Alpe d’Huez, Peyragudes og Hautacam må betegnes som værende i den vanskelige ende,” siger eksperten.

Jonas Vingegaards præstation i sidste års Tour de France var noget af det største i dansk cykelsport.

Omvendt er bjergene ikke nødvendigvis udelukkende en fordel. Antallet af højdemeter per stigning kan vise sig at spille ind.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

”Der er dog også en betydelig mængde ubekendte. Årets Tour var karakteriseret ved, at bjergene alle var relativt lave, og vi aner derfor ikke, hvordan Vingegaard har det med højderne,” fortæller han.

”Løbet byder på to ture op ad Galibier i 2700 m højde og ikke mindst en afslutning på det hele 2400 m høje Col du Granon, og det bliver en vigtig test af, om Vingegaard hører til blandt de ryttere, der også kan præstere, når luften bliver meget iltfattig,” påpeger Axelgaard.

Og hvad med brostene?
Det er fortsat på Tour de France-mode at inkorporere forårssæsonens store charmeelement i de store, ujævne og hårde brosten, og dette kunne også være endnu et område, hvor Jonas Vingegaard er et ubeskrevet blad.

”Derudover er det mest oplagte spørgsmålstegn naturligvis hans evner på brosten. Dem kender vi slet ikke, og hans ret spinkle statur gør ham på det underlag ikke mange tjenester,” mener Axelgaard.

”Til gengæld kører han for et Jumbo-hold, der i Wout van Aert, Christophe Laporte og Mike Teunissen kan stille med op til tre mand, der har været i top-10 i Paris-Roubaix,” påpeger Axelgaard, der i samme vending fortsætter:

”Da kollektivet bliver altafgørende på den højdramatiske 5. etape, burde der være en god chance for, at Vingegaard her kan ende som hammeren og ikke sømmet og måske endda vinde tid på Tadej Pogacar, der selv bør mestre brostenene godt, men hvis hold ser betydeligt svagere ud til netop den etape,” siger han.

Foto: A.S.O. / Aurelien Vialatte

Jumbo-Vismas stjerneparade bliver desuden endnu en fordel for Vingegaard, når det kommer til sidevinden. Her kommer danskeren som oftest stærk ud, da rytteren fra Hillerslev kender en ting eller to til det med de vindstærke vejstykker.

”Samme tre ryttere skal hjælpe Vingegaard i sidevinden, hvor vi også har set meget lidt til hans evner på højeste niveau, men hvor han i hvert fald fra sin opdragelse i Danmark har erfaringen og først og fremmest kan falde tilbage på et uhyggeligt stærkt hold.”

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Får Vingegaard så chancen?
Ruten er dermed ikke noget, der bør fremkalde bekymrede miner hos Jonas Vingegaard. Betyder det så, at danskeren toner frem som entydig kaptajn, der skal kastes ud på de skrå brædder i Tour-showet?

”Som en af de mest alsidige klassementsryttere har Vingegaard således al mulig grund til at være tilfreds, men det kræver selvfølgelig, at han får chancen,” fortæller Axelgaard.

Det er vigtigt at have in mente, at Vingegaard i år var tiltænkt en vigtig rolle for Primoz Roglic, der skulle kæmpe mod landsmanden og den senere vinder Pogacar i kampen om sejren.

Vingegaard er nemlig på en lang læringsrejse i det hollandske, der nødig vil presse Vingegaard ud i prøvelser alt for tidligt.

”Det ligger i kortene, at Jumbo vil komme til løbet med både Primoz Roglic og Vingegaard i beskyttede roller, men det ligger også i samme kort, at Roglic er plan A,” siger Axelgaard.

Primoz Roglic rejste sig endnu engang efter Tour-nedturen og vandt efterfølgende Vuelta a España | Foto: Unipublic / Photogomez Sport

”Er sloveneren lige så stærk, som Jumbo håber, og som man kan forvente, kan Vingegaard ende i en hjælperrolle - også fordi Roglic efter den indledende enkeltstart og de første puncheuretaper må formodes at stå stærkere end Vingegaard, som næppe kan matche Roglic på den ret eksplosive og korte enkeltstart i København,” mener Axelgaard.

Omvendt er ruten til at Vingegaard igen kan spille en vigtig rolle på ingen måde hverken spærret eller ufarbar. Evnerne hos den danske rytter er unikke, og det spiller ind.

”Hvis til gengæld døren åbner sig undervejs, burde det være en rute, hvor Vingegaard har alle mulighed for at gøre det mindst lige så godt som i 2021 - både i kraft af egne evner og af et meget stærkt hold,” mener Axelgaard til slut.

Hvis du ikke allerede har set den udførlige rutebeskrivelse og den dertilhørende analyse af Emil Axelgaard, kan den findes ved at trykke lige her.