Bahrain-Meridas kaptajn til årets Giro d´Italia er naturligvis Vincenzo Nibali. Den dobbelte vinder af løbet er klar til endnu engang at gå efter et godt resultat i en Grand Tour.
Annonce
I år har 34-årige Nibali ikke lavet de store resultater. Men i Tour of the Alps, der fungerer som opvarmingsløb til den italienske Grand Tour, viste italieneren pludselig lovende takter med en samlet tredjeplads i løbet. Derfor mener Nibali også, at han er klar til en udfordrende udgave af Giroen, hvor der er flere favoritter.
”Jeg er meget rolig, her inden starten. Som altid er jeg godt forberedt og jeg håber at vi kan køre godt samlet som et hold. Vi har besluttet at have Giroen, som mit hovedmål i år. Flere og flere ryttere kommer til Italien hvert år i god form, og det gør Giroen meget international. Det er svært at give favoritterne stjerner, men i øjeblikket er Tom Dumoulin, Primoz Roglic, Mikel Landa og Simon Yates de vigtigste konkurrenter for mig. Jeg er her for, at få et godt resultat, mere vil jeg ikke sige,” sagde Vincenzo Nibali på dagens pressemøde.
Det er lang tid siden, at Nibali har vundet en sejr og det er vigtigt for den aldrende italiener, snart at vinde igen.
”Min sidste sejr er for lang tid siden (Milano Sanremo 2018, red). At hæve armene i vejret efter en sejr er den bedste følelse for en atlet,” slutter Nibali.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce