Trek-Segafredo tog søndag sæsonens anden sejr, da holdets tyske sprinter, John Degenkolb, vandt fjerde- og sidste etape ved Tour de la Provence. Degenkolb var en af de få sprintere til start ved det franske etapeløb, hvilket gik op for tyskeren efter søndagens hårde etape.
Annonce
Tour de Provence sluttede søndag med den lidt over 160 kilometer lange fjerde etape, der bød på kuperede terræn fra start til mål. Etapens hårdhed kom bag på Degenkolb, der forstår, hvorfor feltet i år har været fattig på sprintere.
“Det var en meget hård dag, og jeg var ikke sikker på, om jeg kunne overleve indtil finalen. Jeg forstår nu, hvorfor der ikke er så mange sprintere her. Det er en hård rute for sprintere, hvilket jeg virkelig ikke havde forventet,” fortæller Degenkolb.
Sky-rytteren Edward Dunbar og FDJ-rytteren David Gaudu var lige ved at snyde Degenkolb for dagens etapesejr, men grundet en stor indsats fra holdkammeraterne kunne den tyske sprinter række armene i vejret over målstregen i Aix-en-Provence.
“Jeg vil gerne takke holdet, som gjorde et fantastisk arbejde for at hente udbruddet. I front var der to rigtig stærke ryttere (Dunbar og Gaudu, red.), hvorfor vi var nødsaget til at køre rigtig hurtigt på nedkørslen for at hente dem i sidste øjeblik," afslutter den tyske sprinter.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce