Når Tour of Oman starter om fire dage, så bliver det comebacket til Bart de Clercq, som ikke har kørt cykelløb siden 2017.
Annonce
Bart de Clercq er tidligere etapevinder i Giro d’Italia og Polen Rundt og er kendt for at levere en stabil indsats i bjergene, når det er nødvendigt. Det var også derfor, at Wanty-Groupe Gobert havde besluttet sig for at hente belgieren hos Lotto Soudal.
Et alvorligt styrt satte dog et punktum for hele 2018-sæsonen, før den var startet. Efter mange operationer og en ny hofte, kan han nu gøre comeback i Tour of Oman, og det glæder han sig enormt til, selvom han gerne ville have været sin nye hofteprotese foruden.
”Jeg bliver 33 år til sommer. For en rytter er det at være ret gammelt, men som menneske er det ingen alder at få en protese i. Det er også derfor, at jeg endte med at vente så længe med at tage så drastisk et valg. Vi udelukkede alle andre muligheder, men det endte med at blive den eneste udvej,” siger Bart de Clercq til Sporza.be.
Han fortæller også, at det kribler i hele kroppen for at komme på cyklen og mærke følelsen af igen at skulle konkurrere i et professionelt cykelfelt.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce