Regeringen har foreslået at hæve forsamlingsforbuddet over de næste to måneder, og Danmarks Cykle Union behandler allerede nu konsekvenserne heraf.
Annonce
Der er muligvis godt nyt på vej i dansk cykelsport. Den danske regering har foreslået at hæve forsamlingsforbuddet til 50 mennesker fra på mandag, 100 mennesker i starten af juli og yderligere til 200 i starten af august.
Det kan muligvis betyde godt nyt fra cykelsporten. Danmarks Cykle Union skriver på deres hjemmeside, at de afventer forslagets endelige godkendelse, men at de allerede nu ser på, hvad det kan få af betydning for den måde, som man kan afholde cykelløb på i Danmark.
”Danmarks Cykle Union har i fællesskab med udvalg og distrikter, udarbejdet en protokol til alternativ løbsafvikling, som kan tilpasses forsamlingsloftet. Denne protokol har de to distrikter modtaget, og den vil blive fremsendt til de klubber, som efter aftale med de to distrikter, ønsker at afholde cykelløb,” skriver forbundet.
Derudover skriver de, at der i næste uge vil komme information om, hvordan man kan dele præmier ud, hvordan point tildeles, tilmelding til løb og andet information. DCU forsikrer altså om, at der er yderligere nyt på vej.
”Vi håber, der er forståelse for, at der lige skal bruges lidt tid på endelig afklaring, men lad os alle forholde os positivt til, at der endelig er lys forude, og at vi forhåbentligt meget snart kan begynde at køre cykelløb igen,” skriver forbundet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce