Danmarks Cykle Union har i dag lanceret planen for de danske mesterskaber, og hvordan de kan afvikles.
Annonce
Danmarks Cykle Union har arbejdet hårdt de seneste uger på at kunne præsentere en ny plan for afvikling af årets cykelløb og herunder diverse danske mesterskaber.
"Det er vigtigt at understrege, at der i forhold til alle datoer selvfølgelig må tages forbehold for myndighedernes fremadrettet udmeldinger. Ikke desto mindre håber og tror vi på, at de forskellige danske mesterskaber kan afholdes på følgende datoer," lyder meldingen fra Danmarks Cykle Union.
Nye danske mesterskabsterminer - plan A:
Dato - Sted - Diciplin - Mesterskab
19. juni - Århus - Bane - DM Scratch & Pointløb Elite (herre/dame)
3. juli - Århus - Bane - DM Omnium Elite (herre/dame)
15. august - Sjælland - Landevej - DM Enkeltstart Elite og U19 (herre/dame)
22.-23. august - Fyn - Landevej - DM Linjeløb Elite og U19 (herre/dame)
12.-13. september - Sjælland - Landevej - DM U23 og Master
19.-20. september - Sjælland - Landevej - DM B&U
26.-27. september - Varde - BMX - DM BMX Racing
6. september - Viborg - MTB - DM XCM
31. okt.-1. nov. - - MTB - DM XCO
For nogle landevejsmesterskaber gælder, at der er udvalgt alternative datoer - plan B:
- DM Linjeløb Elite og U19 (herre/dame) kan ændres til 5.-6. september
- DM Enkeltstart Elite og U19 (herre/dame) kan ændres til 3. oktober
- DM U23 og Master kan eventuelt bytte weekend med DM B&U
I forhold til afvikling af DM-landevej arbejder Danmarks Cykle Union med udgangspunkt i, at forsamlingsloftet som minimum skal være:
- 200 personer for afholdelse af enkeltstart
- 300 personer for afholdelse af linjeløb
Terminsplan
Udover placering af de forskellige danske mesterskaber, arbejder Danmarks Cykle Union tæt sammen med distrikterne i forhold til at færdiggøre en terminsplan, som efter planen skal løbe frem til den 1. november. Det betyder, at sæsonen forlænges, så der bliver mulighed for at afvikle så mange cykelløb som muligt.
"Alle klubber vil i de kommende dage modtage yderligere information fra distrikterne, og det er DCUs store håb, at så mange klubber som muligt vil se sig i stand til byde ind på afholdelse af cykelløb. Det er naturligvis vores hensigt at tage alle de hensyn, vi kan, med henblik på at udarbejde en terminsplan, der tilgodeser alle klubber og hold på tværs af landet på bedst mulige vis," lyder meldingen fra Danmarks Cykle Union torsdag eftermiddag.
Retningslinjer for afvikling af cykelløb
Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet retningslinjer for afvikling af cykelløb i disciplinerne landevej, BMX og MTB og senere for cross.
Retningslinjerne er udarbejdet af Danmark Cykle Union med input fra alle relevante interessenter. Retningslinjerne indeholder guidelines og forslag til, hvordan de forskellige konkurrencer kan afvikles på en måde, så der til enhver tid tages hensyn til de forudsætninger, som myndighederne formulerer. De udarbejdede protokoller udgør gode værktøjer i en tid, hvor det meste ikke er, som det plejer at være.
I forhold til afvikling af ordinære landevejsløb arbejder Danmarks Cykle Union med udgangspunkt i, at forsamlingsloftet som minimum skal være:
- 50 personer for afholdelse af enkeltstart
- 50 personer for afholdelse af linjeløb
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce