Der er højt humør hos Julius Johansen, da Feltet.dk taler med ham, efter danskeren gennemførte sin første Grand Tour, da han kørte i mål på 21. etape af Vuelta a Espana i søndags. 

Johansen var velkørende til det sidste, og han var i offensiven på den sprintervenlige Madrid-etape, men efterveerne kommer så småt snigende. 

”Jeg har det overraskende godt, men kroppen bliver faktisk mere og mere træt for hver dag,” smågriner han og fortsætter.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

”Jeg har slet ingen 'tømmermænd' efter, og det er jeg faktisk overrasket over, fordi jeg følte, at jeg var på grænsen til at blive syg de sidste par dage. Så jeg var sikker på, at jeg blev nødt til at lægge mig syg, når vi blev færdige.”

Sygdommen udeblev heldigvis, og Johansen ser tilbage på sit første treugers etapeløb som en stor oplevelse, der gik langt over forventning.

”Det var en vanvittig fed oplevelse. Jeg vidste, at det ville blive lange tre uger, men tiden gik hurtigt, og det var sjovt at prøve at mærke, hvordan kroppen reagerer, og jeg var super positivt overrasket over min krops reaktion i løbet af Vueltaen. Jeg havde frygtet trætheden, fordi når jeg normalt kører etapeløb på syv dage, kan jeg nærmest ikke gå op ad trapperne, så jeg tænkte, hvordan jeg nogensinde skulle kunne fortsætte det i to uger yderligere, men jeg kom rigtig godt igennem, og jeg er glad for, at jeg holdt mig på cyklen, og jeg undgik at blive syg, hvilket er en præstation i sig selv,” siger den 23-årige Intermaché Wanty Gobert-rytter. 

Mads P. gav råd til Madrid offensiv

På de første 20 etaper af den spanske rundtur var de gode ben ikke noget, som kom meget til udtryk for de fleste seere.

Det fik hele cykelverden til gengæld at se, da han sammen med Luke Plapp (Ineos Grenadiers) forsøgte at snyde sprinterne på den flade etape i Madrid i søndags. 

”Med mit angreb i Madrid ville jeg også gerne vise, at jeg var kommet godt igennem Vueltaen, og at jeg var godt kørende. Og så havde jeg selvtilliden til at gå i udbrud og jagte sensationen. Det var vanvittig fedt at vise, at jeg havde benene til det, fordi det arbejde, jeg lavede i løbet af Vueltaen, er ikke noget, der har været så synligt ude fra,” fortæller Julius Johansen. 

Til at lancere sit angreb fik han hjælp af sin landsmand Mads Pedersen, der gav ham et godt råd med på vejen. 

"Mads P. gav mig et råd om, hvornår det var godt at rykke. Der gik det hele bare op i en højere enhed den dag, selvom vi ikke holdt hele vejen til mål,” siger han.

Stolt af forsøg på umulig mission

Selvom det ikke blev til store, personlige resultater er de gode ben hos danskeren ikke gået Intermachés næse forbi, der har rost ham for hans arbejde i holdets tjeneste.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

”Min gode form er heldigvis også inden Madrid noget, som holdet har set, og jeg selv har kunnet mærke.”

Det blev som bekendt sprinterne, der endte med at køre om sejren på sidste etape af Vuelta a Espana, men Johansen nåede kortvarigt at drømme om et mirakel, selvom han godt vidste, at missionen var næsten umulig. 

”Da vi havde 26 sekunder på næstsidste omgang, der drømte jeg en lille smule om det (at holde hjem, red.), men jeg vidste godt, at det stadig ville blive svært, fordi vi skulle gerne have mindst et halvt minut inden sidste omgang, og det havde vi ikke. Men jeg var stolt af, at Luke Plapp og jeg formåede at presse sprinterholdene en smule,” afslutter han. 

Allerede i overmorgen, fredag den 16. september, skal Johansen i aktion igen for sit hold, Intermaché-Wanty-Gobert, når han skal køre Kampioenschap van Vlaanderen i hjælperens rolle for holdets sprinter, Gerben Thijssen, inden turen går til Frankrig, hvor han søndag skal køre Grand Prix d'Isbergues.