
Theodor Clemmensen kørte sig ind på andenpladsen i juniorudgaven af Gent-Wevelgem.
Annonce
Inden de helt store ryttere skal ud på de belgiske landeveje skulle juniorudgaven af Gent-Wevelgem køres.
Her var det forskelligt dansk islæt med til løbet, men især Theodor Clemmensen fra Team Auto Eder gjorde sig bemærket.
Den kun 16-årige kørte sig nemlig ind på en andenplads i løbet, som dog blev vundet af belgiske Steffen de Schuyteneer.
Det er første gang Theodor Clemmensen køre et stort udenlandsk ungdomsløb, og det er derfor endnu mere imponerende af den unge dansker at køre så flot.
Han skiftede i januar til Team Auto Eder, som er et udviklingshold for Bora-hansgrohe, og han er altså hurtigt faldet til på det nye hold. Du kan læse mere om skiftet, som Feltet snakkede med ham om i januar.
Juniorudgaven af Gent-Wevelgem er 133 kilometer langt, men noget af ruten er naturligvis som på World-Touren. For seniorne er det dog næsten dobbelt så langt.
Annonce
Udover Theodor Clemmensen stillede Danmark dog også op med et hold til løbet. Her var Theodor Storm, Conrad Haugsted, Noah Wulff, August Birk Hundt, Jonathan Aagaard Hansen og Anton Louw Larsen med ved startstregen. Ingen af disse leverede dog et topresultat i løbet.
Birk Hundt blev næstbedste dansker som nummer 26.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce