Danmark har næste år værtsskabet, når verdensmesterskaberne i cyklecross køres i Bogense. De danske arrangører forberedte sig ved dagens VM i Valkenburg.
Annonce
I weekenden den 2.-3. februar 2019 bliver VM i cyklecross afviklet i Bogense og efter en studietur til denne sæsons verdensmesterskaber i Valkenburg, Holland de seneste dage, føler de danske arrangører af den store event sig ualmindeligt godt forberedt.
”Ikke alene har vi haft fornøjelsen af at overvære årets største begivenhed på cyklecross kalenderen på allernærmeste hold, vi har også haft lejlighed til at præsentere vores eget arrangement i et forum bestående af mere end 150 af sportens internationalt mest indflydelsesrige mennesker,” siger Per Olesen, direktør for Nordfyns Erhverv og Turisme, der sammen med Sport Event Denmark, Sport Event Fyn og DCU står bag VM til næste år.
”I løbet af de fire dage, vi har været her, har vi både haft rigtigt mange udbytterige møder med centrale personer inden for cyklecross i sportens absolut førende lande, Holland og Belgien, ligesom vi har været særdeles aktive i vores markedsføring over for såvel den internationale presse som det store potentielle publikum, vi ønsker at få til Danmark til VM i februar 2019".
Mange af de tilskuere, den fynske delegation var i dialog med, måtte gå skuffede hjem fra Valkenburg søndag, da den absolutte forhåndsfavorit hos mændene, hollandske Mathieu van der Poel måtte tage til takke med en bronzemedalje efter de to belgiere, Michael Vanthourenhout og Wout Van Aert. Sidstnævnte vandt søndag sit tredje VM i træk i aldeles overbevisende stil. I det hele taget var der belgisk fest i Valkenburgs gader søndag aften, idet de cykelgale belgiere også kunne fejre guld til Sanne Cant hos kvinderne og guld i mændenes U23 række, hvor Eli Iserbyt cyklede og løb med sejren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce