UAE Team Emirates’ Dan Martin er nødsaget til at forlade dette års Vuelta a España, da irerens kone snart skal føde tvillinger.
Annonce
Irske Dan Martin kom ind til årets spanske Grand Tour uden nogle store forhåbninger ovenpå et vel overstået Tour de France, hvor det blev til en etapesejr på Mur de Huy-etapen. Optakten til Vueltaen har også været en smule anderledes end tidligere, da UAE-rytterens kone Jess var højgravid med tvillinger hjemme i Andorra. Disse Martin-tvillinger er meget snart på vej, hvorfor den 32-årige irer rejser hjem til Andorra og stiller ikke til start på morgendagens tiende etape.
”Efter samtaler med holdet og doktorerne i Andorra er vi kommet frem til beslutningen, at det er bedst at jeg rejser hjem til Andorra for at støtte min kone, der snart skal føde vores tvillinger,” siger UAE-rytteren.
”Denne Vuelta har været en fantastisk oplevelse at køre, som en holdkammerat til dette stærke unge hold, samt at være i stand til at tilbyde min hjælp til Fabio (Aru red.). Selvom løbet ikke gav de resultater jeg havde forventet, så nød jeg virkelig at være i rollen som den erfarne i den unge gruppe,” fortæller Martin.
Dan Martin har gennemført Vuelta a España fire gange, men 2018-udgaven skulle forståeligt nok ikke blev irerens femte af slagsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce