Vejen BC er søndag arrangør af anden afdeling af DCUs Bikebuster Damecup, hvor de cirka 45 dameryttere skal ud på 90 kilometer i det flade område omkring Vejen.
Annonce
Inden dagens start er det Odder-rytteren Anette Berg, der skal starte i den gule Bikebuster førertrøje, men i forhold til første afdeling er feltet blevet forstærket med de seks damer der i forbindelse med første afdeling i Ringsted var med på landsholdstur, og med de seks nye ryttere i feltet er dagens anden afdeling meget åben og det skal blive spændende om Odder og Anette Berg kan fastholde førertrøjen.
Blandt dagens favoritter er det nok Dorthe Lohse, man skal holde mest øje med, hun har vist stor styrke i årets første løb og vil givetvis sætte sit præg på den flade rute i dagens afdeling, og her skal det så blive mest spændende at se, hvem der kan følge med. Dorthe Lohse og Silkeborg stiller nok med det stærkeste hold, hvor der udover Dorthe Lohse også sidder en Tina Nielsen, Christina Siggaard og Louise Olsen, hvor sidstnævnte viste stor styrke i Ringsted med en samlet andenplads og starter dagens afdeling i den nye ungdomstrøje, men mon ikke Odder CK og Blue Water Ladies vil gøre alt for at komme med i de afgørende dueller, der givetvis vil opstå gennem de 90 kilometer.
Anden afdeling indledes klokken 11.40.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce