Benoit Cosnefroy arbejder sig stille og roligt op gennem eliterækkerne, og han har ønsket om en dag at blive blandt verdens bedste ryttere.
Annonce
Franske Benoit Cosnefroy blev fremtidshåbet for mange franske cykelentusiaster, da han i 2017 vandt U23-VM. Han havde i forvejen sikret sig en periode som stagiaire hos AG2R La Mondiale, for hvem han kører i dag.
Sidenhen har han stille og roligt udviklet sig yderligere. Den rolige progression er noget, som er kendetegnende for hans karriere, men selv mener han først og fremmest, at den progression er kommet gennem at nyde sin egen kørsel.
”Jeg sætter stor vigtighed i at nyde min kørsel. Hvis jeg ikke angriber, så nyder jeg det ikke. Man er faktisk ikke i cykelverdenen ret længe, så hvis man ikke nyder det, så er det ikke okay,” siger Cosnefroy i et langt interview med Cyclingnews.com.
Til spørgsmålet om, hvor det mon kunne ende henne for Cosnefroy, fortæller han, at han endnu ikke er sikker på, hvor hans toppotentiale ligger henne. Dog vil han gerne være blandt verdens bedste ryttere en dag, akkurat som han jo endte med at blive i U23-rækken.
”Jeg kender endnu ikke mine grænser. Jeg har måske haft en langsommere udvikling end så mange andre, men jeg tror, at jeg kan være blandt de bedste ryttere i verden på et tidspunkt,” siger han yderligere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce