Valerio Conti fra UAE Team Emirates er meget tilfreds med den andenplads, han fik på gårsdagens etape i Tour of Turkey.
Annonce
Der var regn og kulde til feltet i Tyrkiet, da gårsdagens spændende etape skulle afgøres med en afslutning opad. Her vandt Felix Großschartner som bekendt, mens Valerio Conti blev nummer to på både etapen og i klassementet inden sidste etape.
Ifølge italieneren selv var det en reel overraskelse, at han sluttede nummer to. Dette skyldes ikke etapens lettere kuperede afslutning, men nærmere at der var så dårlig vejr undervejs, hvilket normalt ikke passer Conti så godt.
“Det var en svær etape både rent psykisk og fysisk. Kulden og regnen var med os hele dagen, og den sidste stigning var meget hård,” fortæller italieneren i en pressemeddelelse fra mandskabet.
Han lå blandt andet og kæmpede med Astanas Merhawi Kudus undervejs i finalen, men han endte altså over Kudus.
”Jeg gav mit bedste for holdet og mig selv, selvom jeg typisk ikke har det så godt i denne slags vejr. Derfor er andenpladsen et stort resultat. Jeg er meget glad,” fortæller Conti.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce