Cofidis har store drømme. Mandskabet sigter efter at blive WorldTour-mandskab i 2020, og derfor er der skruet markant op for holdets rytter-antal i år. Holdet kommer til at blive ledt frem af de to hurtige franskmænd Christophe Laporte og Nacer Bouhanni.
Annonce
Det hele foregår under ledelse af Cedric Vasseur, som siden sin tilgang på mandskabet har kæmpet for at rykke op med holdet, som har mange traditioner i sporten efter en lang kamp på de øverste niveauer.
Vasseur har gjort det til sin mission at rykke holdet til WorldTouren i 2020. For at lykkes med den mission var hans første transfer-træk at forlænge med Christophe Laporte, som i år har rykket sig op på siden af Nacer Bouhanni i kampen om at være kaptajn for det rødklædte mandskab.
”Hvad jeg har forsøgt at gøre i år er at øge holdets niveau, og jeg har beholdt Laporte, som var uden kontrakt. Det var årets første aftale. Vi har sikret ham de næste tre år, og så har vi også bygget op på andre måder. Hvis vi vil være et WorldTour-hold, så er vi nødt til at opføre os som et på forhånd,” siger Cedric Vasseur til Cyclingnews.com.
Danske Jesper Hansen er hentet til mandskabet for den kommende sæson og bliver dermed en del af det rytterkorps, som skal skaffe resultaterne til en WorldTour-status.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce