Cofidis-sportsdirektør kræver mere af Bouhanni
03. marts 2019 16:07 af Joachim Farshøj Muscat Municipality / A.S.O. / P.Ballet

Cedric Vasseur, sportsdirektør hos Team Cofidis, mener, at Nacer Bouhanni skal til at finde kaptajnegenskaberne frem, hvis han skal beholde sin høje løn.

Nacer Bouhanni skal til at vise sit værd, hvis han stadig vil have kontrakt med Team Cofidis. Det fortæller franskmandens sportsdirektør, Cedric Vasseur, til Cyclingnews.com.

 

”Det er for tidligt at tale (om en ny kontrakt, red.) med Nacer (Bouhanni, red). Han har kaptajnstatus på holdet, og han får en kaptjans løn. Han har ikke leveret på det niveau (som en kaptjan skal, red.), så det er bedre at lade ham fokusere på løbene, og på at vise os, at han stadig er en kaptajn. Så ser vi, om vi kan snakke. Lige nu er det for tidligt,” udtaler Vasseur.

 

Bouhanni er altså ikke selvskrevet til en ny kontrakt hos Cofidis, og med stærke folk som Christophe Laporte i truppen, skal Bouhanni til at diske op med nogle resultater, hvis ikke han skal på udkig efter nyt hold eller droppe sin høje løn.

 

Ægteskabet mellem Cofidis og Nacer Bouhanni har heller aldrig været rosenrødt, og der er nu lagt i kakkelovnen til endnu en konflikt mellem de to parter - en konflikt, der dog må formodes at kunne løses, hvis Bouhanni, der lige nu kører Kuurne-Bruxelles-Kuurne, igen begynder at tage de sejre, der i første omgang fik Cofidis til at skrive kontrakt med den seksdobbelte Grand Tour-etapevinder.

DEL
DELTAG I DEBATTEN