Artiklen fortsætter efter videoen.
Dagens etapevinder, Mark Cavendish, fra Team Columbia-HTC og indehaveren af den gule førertrøje, Fabian Cancellara, var enige om en ting i deres sejrsinterviews efter dagens etape: Hvis ikke arbejder for det, så vinder man ingen løb.
Mark Cavendish forklarede, at Team Columbia mere eller mindre var alene om at tage over efter danske Team Saxo Bank, og at det, sammen med hans holdkammeraters fantastiske arbejde, var en medvirkende faktor, da han vandt etapen. De fik ham på forbilledlig vis kørt frem og afleveret perfekt til den afsluttende spurt.
Fabian Cancellara var af samme mening. Med en tydelig adresse til de øvrige sprinterhold erklærede han, at man jo ikke kan vinde, hvis man ikke sidder med oppe i fronten. ”Der er ingen, der vinder cykelløb ved at sidde i læ nede i feltet,” lød det.
Den schweiziske Team Saxo Bank rytter tilføjede da også, at man ikke skulle forvente at se det danske hold arbejde lige så hårdt mange dage endnu, selvom han selvfølgelig nyder sin tid i den gule trøje. ”Vi kunne godt forsvare den længe, men vi har en mission og nogle andre mål,” lød det. ”Vi vil gerne forsvare den i morgen, og derefter kommer holdtidskørslen. Derefter må vi se,” tilføjede han.