Mark Cavendish glæder sig til at blive en del af Omega Pharma-QuickStep, som han kalder et af de mest succesfulde og veletablerede hold i sporten.
Annonce
Efter et Tour de France, hvor Mark Cavendish iført verdensmestertrøjen ofte var degraderet til hjælperytter for Bradley Wiggins har det ikke været en hemmelighed, at briten gerne ville væk fra Team Sky til næste år. Imidlertid havde han stadig to år tilbage af sin kontrakt med holdet, og derfor var det ikke sådan lige at skifte til et andet hold, selvom Omega Pharma-QuickStep var meget interesserede. I dag gik det dog i orden, og tidligere på dagen kunne Team Sky bekræfte, at Cavendish forlader holdet og fortsætter på Omega Pharma-QuickStep
”Efter at have været en del af Team Skys succeser i et år har jeg beslutte at forlade holdet for at tilslutte mig Omega Pharma – Quick-Step Cycling Team for at forfølge andre mål,” lyder det fra briten i en pressemeddelelse.
Den tidligere verdensmester understreger, at han har syntes om at køre for Team Sky, men han ser også frem til at køre for sit nye hold. ”Det har været et utrolig sjovt år, hvor jeg har kørt sammen med venner, som jeg er vokset op med. Men jeg er super glad for at skulle køre sammen med gamle venner og holdkammerater på et af de mest succesfulde og veletablerede hold i cykelsporten. Jeg tror på holdets projekt, og jeg er begejstret over at blive en del af det,” siger Mark Cavendish.
Britens kontrakt gælder for tre år, og man må håbe for ham, at han denne gang ikke fortryder før tid.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce