
Til sin første sæson har Uno-X Pro Cycling Team sikret sig britiske Hannah Barnes, som mener, at holdet og dets mange unge ryttere ikke bør undervurderes.
Annonce
I sin første sæson som kvindehold kommer norske Uno-X Pro Cycling Team til at være en del af WorldTouren, hvor deres 12 ryttere skal forsøge at hamle op med verdenseliten.
I en trup der er domineret af unge ryttere - halvdelen af holdet er under 22 år - er der også blevet plads til mere erfarne Hannah Barnes på 28, som tror på, at Uno-X kan overraske.
"Det ville være fedt at starte året med at chokere folk," siger briten i et interview med Cyclingnews. "Vi er underdogs, når vi går ind i sæsonen, så jeg tror, at folk vil undervurdere os, men det tror jeg ikke, at de skal."
Hun har således tiltro, at også de yngste på holdet kan slå til.
"Der er mange ryttere her, som er virkeligt stærke. Man sidder ved middagsbordet med 18- og 19-årige, men det ville man ikke vide, når man er ude på cyklen med dem," fortæller hun.
Alle er stærke
Efter otte sæsoner som professionel og resultater som en etapesejr i kvindernes Giro d'Italia er Barnes på papiret et af holdets største navne, men alligevel tror hun ikke, at hun går ind som holdkaptajn.
Annonce
"Jeg vil få nogle muligheder i løbet af sæsonen, måske især i klassikerne sammen med Susanne," siger hun med henvisning til en anden profil på holdet, norske Susanne Andersen. "Men bare baseret på træningen her, så kan jeg se, at jeg ikke får mange muligheder for at være kaptajn, fordi alle er så stærke," vurderer hun.
Barnes roser samtidigt det spritnye hold for den gode stemning, der allerede er opbygget.
"Det føles ikke som et cykelhold, det er nærmest som en familie. De tror på, at alt det uden om løbene også er vigtigt," konstaterer hun.
Hannah Barnes har kontrakt med Uno-X Pro Cycling Team for 2022 og 2023 efter at have kørt de seneste seks sæsoner på Canyon SRAM Racing.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce