Igen og igen angreb Gianluca Brambilla på 12. etape af Giro d’Italia, men da etapen skulle afgøres, havde han stadig Eros Capecchi og Edward Dunbar i hjulet - og kort efter fik de endda selskab af Damiano Caruso og Cesare Benedetti.

”Jeg forsøgte at skabe hullet. Jeg tog fronten et par gange. Jeg vidste, at stigningen var hård og lang, så jeg forsøgte at spare lidt på energien, men på de sidste to kilometer prøvede jeg virkelig at øge tempoet og sætte de andre, selvom jeg vidste, at der var langt til mål,” siger Gianluca Brambilla i en video på sit holds Twitter-profil om sine gentagne angreb på den store Montoso-stigning.

Han havde ikke mere succes med at ryste konkurrenterne af på knolden kort før mål.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

”Jeg vidste, at jeg var nødt til at spille mine kort rigtigt på den brostensbelagte stigning til sidst, hvis jeg skulle vinde. Jeg kørte alt, hvad jeg kunne fra bund til top, og jeg er meget tilfreds med, hvordan jeg følte mig kørende der.”

Som sagt endte han dog med at skulle spurte om sejren mod fire andre ryttere, og her greb han det måske lidt forkert an, da han egenhændigt kørte Eros Capecchi ind og lancerede en spurt meget langt ude fra.

”Til sidst kørte Eros og jeg ikke så klogt, men vi kørte jo også om en etapesejr i Giro d’Italia. Jeg endte med at åbne for tidligt, men jeg havde ikke rigtigt andet valg, fordi Eros var kørt. Til sidst gik de andre forbi mig, og jeg blev nummer fire. Jeg er ret skuffet, men min tilstand er god,” siger Brambilla, der som trøstepræmie kørte sig i bjergtrøjen, da han var først over begge etapens to stigninger.

Han overtager trøjen fra Giulio Ciccone, men det fjerner ikke på skuffelsen over at have misset etapesejren.

”Jeg er da glad for, at trøjen forbliver på holdet, men mit mål var at vinde etapen.”