Da VM- og OL-vinderen Ercole Bandini i 1960 blev sendt over Muro di Sormano under Lombardiet Rundt, konstaterede han; ”Jeg har noteret mig, at Ghisallo ikke længere er garanti for den nødvendige udskillelse, men ærlig talt, det her er at gå helt over i den anden grøft. Den stigning er simpelthen bestialsk. Umulig at køre.”

Bandinis fortvivlelse skyldtes Muro di Sormanos vanvittige gennemsnitlige stigning på 17 % over 1,7 kilometer - visse steder med 25 % - og for enhver må en tur på den norditalienske mur betegnes som den ultimative bjergudfordring. Muro di Sormano er lidt gemt af vejen i nærheden af billedskønne Bellagio ved Comosøen, men under Thomas Alstrups kyndige vejledning guides man både over den samt andre af cykelsportens mest ikoniske passager. 

Lige til at gå i krig med

I Landevejscykling i Sydeuropa finder man en række velbeskrevne ruter i Spanien, Frankrig og Italien, der alle serveres på et sølvfad. Som forfatteren noterer i bogens forord, er alle beskrevne ruter lige til at kaste sig over, og som cykelturist kan man stige direkte ud fra bilen, hoppe i sadlen og begive sig af sted. Hver rute er beskrevet minutiøst, og der er oplysninger om terrænets beskaffenhed, vejens underlag og trafikforhold. 

Heller ikke det livsnydende aspekt er overset, for i forbindelse med de enkelte ruter har forfatteren anbefalet en række restauranter og cafeer, og hvor det er relevant, udrulles nogle af sportens dramaer sig også. Undervejs kommer man i selskab med både nutidige stjerner som Quintana og Roglic samt legender som Coppi og Bartali, og man ledes ad de samme strækninger, som de har konkurreret på.

Velskrevet

I en faglitterær tekst som denne kan fakta om turlængde, stigningsprocenter og højdeprofiler hurtigt komme til at fylde så meget, at det går ud over læseflowet. Men teksten er hverken tør eller overdreven faktuel, til gengæld er sproget flydende, velformuleret og levende, så læseoplevelsen er stor. 

Om Gorge de la Jonte i Sydfrankrig skriver Thomas Alstrup blandt andet: ”Nogle steder er klippemassiverne rene stenmastodonter. Som overdimensionerede hangarskibe svævende på toppen. Man fornemmer tyngden. Andre steder består muren af rækker af gigantiske forvitrede, abstrakte stenfigurer. En af Europas mest imponerende kløfter, der lige får en ekstra dimension, hvis man er heldig at spotte en gåsegrib, når den cirkler højt over slugten.”

Alstrup krydrer ligeledes sine rutebeskrivelser med historiske facts, og hvor man ét sted cykler gennem områder, hvor sporene af mellemkrigstidens store franske forsvarsværk, Maginotlinjen, stadig ses, fortælles i Spaniensafsnittet historien om de 84 vagttårne, der i 1500-tallet blev opført på Mallorcas kyst for at advare mod ottomanske sørøvere. 

Netop det, at cykelturene suppleres med historiske, geografiske og kulturelle input, giver en dimension ekstra, og i disse passager i bogen er det rejsearrangøren Thomas Alstrup, som stikker hovedet frem. På den gode måde.

Selektiv

I en bog på godt 150 sider i A5-format er det begrænset, hvor mange og hvor grundige turbeskrivelser der er blevet plads til. Derfor har Thomas Alstrup været nødt til at vælge ud, og ethvert valg indebærer også nogle fravalg. Det er naturligvis enhver forfatters ret. Afsnittet om Frankrig fylder tekstmæssigt 33 sider inklusiv ti sider med billeder, og hvor de 16 kredser omkring Cevennerne nord for Montpellier, er der sat 17 sider af til at beskrive Nice-området. Der står således ikke et ord om hverken Mont Ventoux eller Alpe d’Huez, og da begge bjerge hører til blandt motionsrytteres absolutte favoritter, kan Thomas Alstrups valg med rette diskuteres.  

Et andet område, hvor forfatteren har været selektiv, er i sit valg af målgruppe. I forbindelse med bogens turforslag nævnes længde og antal højdemeter, og et par nedslag viser følgende; Mortirolo-Gavia-turen i Norditalien byder på 114 kilometer og 3.270 højdemeter, Turini par la Madone i Sydfrankrig er 185 kilometer lang, og 4.800 højdemeter skal forceres, mens Turo de l’Home i Spanien lokker med 216 kilometer og 4.300 højdemeter. Man skal derfor være ualmindelig veltrænet, hvis man følger forfatterens turforslag ”en til en”. Når jeg selv cykler i Sydeuropa, har jeg det fint med at tage et enkelt bjerg i ét huk, køre ned og tilbringe resten af eftermiddagen på en bar, og man kan naturligvis vælge dele af Alstrups turforslag ud, men det er næppe hyggecyklister, bogen henvender sig til.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

God læseoplevelse

Den overordnede vurdering af Landevejscykling i Sydeuropa er positiv. Bogen er som nævnt velskrevet og yderst informativ omkring de udvalgte cykelregioner, og under læsning af bogen er man godt underholdt af de mange rytterportrætter og historiske sideblik. Bogens billedmateriale, der er en blanding af actionfyldte fotos samt smukke stemningsbilleder, får læseren til at drømme sig sydpå, og man får lyst til at besøge mange af de omtalte steder.
 

På ovennævnte parametre er bogen helstøbt, men Politikens Turen går til-serie er netop kendetegnet ved, at der males med den brede pensel, og i Thomas Alstrups selektive valg af cykelområder og målgruppe bliver bogen en anelse snæver. Derfor får Landevejscykling i Sydeuropa otte ud af ti stjerner. 

Fakta

Titel: Turen går til - Landevejscykling i Sydeuropa

Forfatter: Thomas Alstrup
Forlag:Politikens Forlag
Antal sider: 168
Pris: 200 kroner

BESTIL LANDEVEJSCYKLING I SYDEUROPA