Det bornholmske kontinentalhold BHS-Almeborg får også næste år glæde af 23-årige Mathias Bregnhøj, der dermed kører sin tredje sæson hos holdet.
Annonce
BHS-Almeborg Bornholm kommer i 2019-sæsoner til at have en trup bestående af 14 ryttere. Den trup bliver Mathias Bregnhøj altså en del af, og det glæder ham.
”Jeg føler mig godt tilpas på holdet og hviler i min rolle både socialt og på landevejen. Jeg tager gerne del i arbejdet, når Nicklas, Magnus eller en anden af mine holdkammerater har en bedre chance for et resultat end mig. Men næste år kommer jeg til at kræve hjælp igen fra mine holdkammerater - for jeg tror på, at jeg også kan være med hvor det er sjovt, både i Post Cups og UCI-løb,” siger Bregnhøj i en pressemeddelelse fra holdet.
Også på ledelsesgangene er der tilfredshed med forlængelse med Bregnhøj, der blev nummer 20 ved DM i både enkeltstart og i linjeløbet.
”Han er en rytter som altid er der for de andre ryttere, han er aldrig bleg for at ofre sig selv for holdets skyld. Han er dygtig til at ramme udbruddene, og i takt med at han er blevet stærkere, sker det oftere og oftere. Hans bundniveau bliver bedre og bedre hvert år, hvilket hans DM-uge i år også beviste,” siger sportsdirektør Christian Andreasen således i pressemeddelelsen.
BHS-Almeborg Bornholm har nu offentliggjort, at de har forlænget kontrakterne med flere store profiler, Martin Toft Madsen, Nicklas Amdi Pedersen, Magnus Bak Klaris, Christoffer Lisson, Emil Toudal, og altså nu Mathias Bregnhøj. Derudover har de indtil videre hentet 5 nye ryttere til holdet i, Mads Rahbek, Thomas Rald Kaspersen, Sander Andersen, Mathias Matz samt Jeppe Hanssing.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce