Ineos og holdkaptajn Egan Bernal satte tredjebedste tid på tirsdagens holdtidskørsel i Colombia 2.1, men den forsvarende Tour de France-vinder får sin sag for, hvis han skal indhente EF Pro Cyclings forspring.
Annonce
Efter en fjerdeplads sidste år, havde Egan Bernal håbet, at han i år kunne gentage sin sejr fra 2018.
En gentagelse af sejren i den første udgave af Colombia 2.1-løbet er stadig indenfor rækkevide for den klejne colombianer, men først er han nødt til at hente de 46 sekunder, som han satte til i forhold til to af sine landsmænd fra EF Pro Cycling på tirsdagens holdtidskørsel.
”Det bliver svært at hente så meget tid,” siger den 23-årige colombianer ifølge Velonews.
Selvom 46 sekunder lyder af meget på en enkeltstart, der kun er 16,7 kilometer lang, var der ikke tale om en dårlig præstation fra Ineos-holdets side, men snarere en fantom præstation fra EF Pro Cycling.
”Vi lavede et par fejl.. Vi havde ikke regnet med at tabe så meget tid. Det var ikke en dårlig holdtidskørsel, det Education First (EF Pro Cycling, red.) præsterede var bare en rigtig god tidskørsel,” siger Bernal videre.
Som første Ineos-rytter over stregen indtager Egan Bernal i øjeblikket en tiendeplads.
Ud over fem ryttere fra EF Pro Cycling, heriblandt Bernas landsmænd Sergio Higuita og Daniel Martinez, er også fire Deceuninck-Quick Step ryttere foran Tour-vinderen i klassementet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce