Når man diskuterer bemærkelsesværdige hold gennem cykelsportens lange og gloværdige historie, er der nok ikke mange, der med det samme leder tankerne hen på Astana Pro Team anno 2015.

Det statsstøttede smølfehold har ellers længe været en del af cykelsportens fineste selskab - siden opstarten i 2006 har de altid været en del af WorldTouren, tidligere kendt som ProTouren - og det har ikke skortet på sejre, hverken store eller små.

I Astanas efterhånden ganske lange og imponerende historie er det blevet til syv samlede Grand Tour-sejre, 45 etapesejre i Grand Tours, fire monumenter og et hav af andre WorldTour-triumfer, og de har leveret dramatik fra start til slut. Hvem husker ikke Alberto Contadors interne kamp med den tilbagevendende Lance Armstrong i Tour de France 2009, Vincenzo Nibalis utrolige comeback i Giro d’Italia 2016 eller vores egen Jakob Fuglsangs fantastiske Ardenner-kampagne i fjor?

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Men hvorfor er det så ikke et hold, der ofte popper op blandt nævneværdige mandskaber? Det er der formentligt ikke et endegyldigt svar på, men én ting, der helt sikkert har spilet ind, er kærligheden - eller mangel på samme - til kasakkerne.  For mens de har leveret resultater og spændende cykelløb, har de også disket op med flere skandaler. Holdets overhoved, Aleksandr Vinokurov, har selv stået for en del af dem, herunder den påståede bestikkelse af Aleksandr Kolobnev i Liege-Bastogne-Liege 2010, og holdet var faktisk ved helt at miste deres status som WorldTour-mandskab i netop 2015 som følge af flere positive dopingtests på holdet. De har derudover heller aldrig haft Euskaltels charmerende, orange dragter eller Europcars ukuelige never-say-die-attitude, og generelt har deres største ryttere faktisk haft det med at blive overset en smule - case and point: Vincenzo Nibali.

Men nu skal alt jo ikke handle om skandaler og problemer, så hvorfor er Astana Pro Team 2015 med på listen over Feltet.dk’s bemærkelsesværdige hold? Fordi Astanas class of 2015 var absurd gode på deres bedste dage, og fordi de aldrig stoppede med at levere nye dramatiske øjeblikke.

Bemærkelsesværdige præstationer

Når man ser på listen over flotte Astana-sejre i 2015, er det svært ikke at blive imponeret. 33 sejre er måske ikke noget absurd tal, og 11 WorldTour-succeser er heller ikke overvældende, men de store sejre var virkelig store, og flere af dem blev taget på mindeværdige måder.

Giro d’Italia

Giro d’Italia 2015 var Astanas. De sad på alt, og der skete ikke noget, uden de var med på den. Løbet definerede deres sæson på flere måder. Men de vandt ikke. De blev snydt af en velkørende og yderst erfaren Alberto Contador, og de blev snydt af dem selv. Truppen til årets første Grand Tour bestod af Fabio Aru, Mikel Landa, Paolo Tiralongo, Diego Rosa, Tanel Kangert, Luis Leon Sanchez, David Malacarne, Andrey Zeits og Dario Cataldo, og det siger næsten sig selv, at de med de navne var i klart flertal, hver eneste gang farten blev øget i bjergene.

Astana-dominansen begyndte at tage fart niende etape, hvor den erfarne Paolo Tiralongo sneg sig væk fra udbruddet og sikrede Astanas første etapesejr det år. Tiralongo var måske ikke længere nogen kæmpe stjerne, men i sin næstsidste Giro d’Italia var Bien fra Avola flyvende.

Han var dog langtfra den eneste, der var flyvende. Mikel Landa var på dette tidspunkt stadigvæk et relativt ukendt navn, der godt nok lige havde vundet en hård etape i Baskerlandet Rundt, men som aldrig havde vist noget stort i en Grand Tour. Det blev der så lavet godt og grundigt om på i Giroen, hvor han allerede på ottende etape viste sig godt kørende, og derefter for alvor satte sit navn på landkortet i den sidste uge. På 15. etape, der havde mål ikoniske Madonna di Campiglio, viste Landa, at selv ikke Alberto Contador eller kaptajn-Aru kunne slippe af med ham, når procenterne blev høje, hvorfor han kunne tage sin første Grand Tour-etapesejr på det ikoniske bjerg. Landa var dog på ingen måde færdig med at brillere, og allerede to dage efter kunne han igen løfte armene i triumf, denne gang efter en mindre magtdemonstration. Etapen med mål i Aprica gik over brutale Mortirolo, og efter et noget ufint angreb af netop Astana, da løbets førende rytter, Contador punkterede, kom Aru og Landa hen til bunden af Mortirolo med et solidt forspring til spanieren. ’El Pistolero’ var dog kun blevet ophidset af denne batalje, og han fløj forbi alt og alle på den første del af stigningen, hvorfor han hurtigt var tilbage ved Landa og Aru. Contador valgte sågar at fortsætte forbi Astana-duoen for virkelig at vise, hvor skabet skulle stå, og her gav Aru så endelig Landa, der tydeligvis var bedre kørende, lov til at følge sin landsmand. Landa kørte med lethed op til Contador, og på den afsluttende stigning til Aprica satte baskeren dødsstødet ind og triumferede overlegent.

Derefter virkede det egentlig til, at Landa helt fortjent var blevet udnævnt som kaptajn for Astana, og han lignede absolut det bedste bud på en mand, der kunne true Contador. Men det blev der, selvfølgelig, vendt op og ned på på løbets næstsidste bjergetape til Cervinia, hvor hjemmebanehelten Fabio Aru tog en fornem solosejr. Derefter var de interne problemer tilbage hos kasakkerne, for hvem var egentlig kaptajn?

Det fik hele cykelverdenen så at se på 20.etape, der gik over Colle delle Finestre og sluttede i Sestriere. Mange husker nok stadigvæk, hvorledes en urørlig Mikel Landa kørte fra alt og alle på Finestres stejle grusveje og kastede Alberto Contador ud i sin måske største krise i en Grand Tour nogensinde. Landa startede egentlig etapen flere minutter bag Contador, men han var så overlegen på Finestre, at det pludselig lignede, han kunne løbe med hele puljen. Den drøm blev dog knust som et ulykkeligt teenage-hjerte, da Fabio Aru også kørte fra Contador. På nedkørslen fra Finestre blev Landa nemlig tydeligvis beordret til at vente på Aru, så italieneren kunne vinde sin anden etape i træk i hjemlandet. Landa viste her sin store loyalitet - en loyalitet, der af en eller anden mystisk grund flere gange er blevet betvivlet - og ventede, selvom han muligvis kunne have vundet løbet samlet, og det endte med, at Aru vandt etapen og kørte sig til en samlet andenplads bag Alberto Contador. Contador fik afværget krisen takket være Astana-sportsdirektørerne, og han kunne derfor fejre sin anden samlede sejr i Giro d’Italia i Milano dagen efter. Fabio Aru og Mikel Landa rundede podiet af.

Vuelta a España

Hvis man synes, Astanas Giro d’Italia-trup var skræmmende, skal man nok holde sig for øjnene, når man ser deres Vuelta-mandskab. Her var der nemlig også blevet plads til Vincenzo Nibali, der kort forinden havde kørt sig til en lidt skuffende fjerdeplads i Tour de France, mere end otte minutter efter Chris Froome på førstepladsen. Nibali havde dog sluttet Touren flot af med en fænomenal sejr på 19. etape, og det var formentligt også kun en uheldig defekt, der holdt ham fra at give Alejandro Valverde kamp til stregen om den sidste podieplads gennem de stejle hårnålesving på Alpe d’Huez. Sammen med Aru og Landa dannede han dermed en uhyggelig trio, der alle var opsatte på revanche, og det endte med at koste det hele for i hvert fald Nibali.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Som bekendt blev sicilianeren nemlig smidt ud af den spanske Grand Tour allerede på anden etape, da han hang fast i en bil på vej op til feltet efter et større styrt, og det blev naturligvis ikke godtaget af juryen. Det slog dog ikke Astana ud af kurs, og på 11. etape kunne holdet både fejre etapesejr og førertrøje. Mikel Landa, der allerede var røget ud af klassementet, gik med i morgenudbruddet på den brutale Andorra-etape, og herfra så han sig ikke tilbage. En tydeligt rørt Landa kunne derfor køre alene over målstregen i regnen på Cortals d’Encamp efter en etape, der med nogen ret kan beskrives som den hårdeste Grand Tour-etape i nyere tid. Længere tilbage var der også succes til Fabio Aru, der kørte fra alle favoritterne og direkte i den røde førertrøje, som han holdt indtil 16. etape, hvor han tabte den til Joaquim Rodriguez, inden den blev overtaget af Tom Dumoulin, der var i færd med at levere en decideret sensation. Dumoulin holdt trøjen til løbets allersidste bjergetape, hvor han, efter en ulige kamp, endelig måtte give fortabt til Fabio Aru, der med hjælp fra Mikel Landa kørte feltet i sænk. Aru snuppede derfor førertrøjen og reelt set den samlede sejr på 20. etape efter fremragende holdarbejde, og den 25-årige sardiner kunne krydse stregen i Madrid dagen efter som fortjent vinder af Vuelta a España 2015.

De italienske efterårsløb

Mens Giro d’Italia var sæsonens dramatiske højdepunkt, og Vuelta a España vel ret beset var årets største resultat for Astana, var der intet, der kunne måle sig med Vincenzo Nibalis efterårskampagne målt på ren dominans.

Nibali leverede nemlig det ene soloshow efter det andet i de italienske efterårsløb, hvor han hele vejen igennem havde en flyvende Diego Rosa ved sin side. Nibalis opvisning startede i Coppa Bernocchi, hvor han akkurat snød sprinterne, og derefter fulgte det op med at vinde Tre Valli Varesine på flotteste vis. Astanas fantastiske efterårskampagne fortsatte i Milano-Torino, hvor Diego Rosa sejrede foran Rafal Majka og holdkammeraten Aru, inden det hele blev rundet af i Lombardiet Rundt.

Her demonstrerede Vincenzo Nibali sin suverænitet både opad og nedad, da han leverede en nedkørsel fra Civiglio, der stadig snakkes om i cykelkredse. Nibali dansede ned gennem de stejle og uregelmæssige sving med en sådan fart, at selv tilskuere sad med hjertet oppe i halsen, men Hajen fra Messina havde naturligvis styr på det, hvorfor han få kilometer senere krydsede målstregen i Como med armene i vejret og et italiensk flag klistret til sin mesterskabstrikot.

Hvad skete der med holdet siden?

Astana er til dags dato stadig et af WorldTourens største mandskaber, men alle frontfigurerne er blevet skiftet ud. Landa smuttede til Team Sky ved årsskiftet, og Vincenzo Nibali tog videre til Bahrain-Merida efter en 2016-sæson, hvor han vandt Giro d’Italia og Tour of Oman i den lyseblå trøje. Fabio Aru blev indtil 2018, hvor han skiftede til UAE Emirates efter to mindre prangende sæsoner.

I stedet har Miguel Angel Lopez, Alexey Lutsenko og Jakob Fuglsang overtaget kaptajnrollerne. De tre musketerer var alle en del af holdet i 2015, og de har efterfølgende hævet deres niveau massivt. Lopez er i dag kandidat til at vinde alle Grand Tours, Alexey Lutsenko vinder både små og store løb gennem hele sæsonen, og Jakob Fuglsang sluttede sidste år som verdens tredjebedste cykelrytter.

Astana Pro Team-ryttere i 2015:

Valerio Agnoli

Fabio Aru

Maxat Ayazbayev

Lars Boom

Borut Bozic

Dario Cataldo

Laurens De Vreese

Alexandr Dyachenko

Daniil Fominykh

Jakob Fuglsang

Andrey Grivko

Dimitriy Gruzdev

Andrea Guardini

Arman Kamyshev

Tanel Kangert

Bakhtiyiar Kozhatayev

Mikel Landa

Miguel Angel Lopez

Alexey Lutsenko

Davide Malacarne

Vincenzo Nibali

Diego Rosa

Luis Leon Sanchez

Michele Scarponi

Rein Taaramäe

Paolo Tiralongo

Ruslan Tleubayev

Alessandro Vanotti

Lieuwe Westra

Andrey Zeits

Har du et særligt bemærkelsesværdigt mandskab i tankerne? Så har du mulighed for at komme med et bidrag, som vil blive bragt på Feltet.dk. Læs mere om det her.