Ifølge den belgiske kommentator Michel Wuyts er Gazprom-RusVelo interesserede i at hente Ilnur Zakarin tilbage til holdet, som russeren forlod ved udgangen af 2014. Den 30-årige rytter kører pt. på det lukningstruede CCC Team, der fortsat kæmper for at finde en ny hovedsponsor, som kan sikre holdets overlevelse til den kommende sæson.
Annonce
Ilnur Zakarin kan meget vel være på vej fra det lukningstruede WorldTour-hold CCC Team og til russiske ProTeam Gazprom-RusVelo.
Det fortalte den belgiske tv-kommentator på Sporza, Michel Wuyts, i dag under 8. etape af Tour de France. Det skriver Wielerflits.
Zakarin, som sluttede som nummer fire på dagens etape, har kontrakt med CCC Team til udgangen af 2021, men det samme gjaldt Greg Van Avermaet før dennes skifte til AG2R blev officielt for godt fire uger siden.
CCC Teams holdejer, Jim Ochowicz, har da også tidligere indikeret, at holdets ryttere under alle omstændigheder har tilladelse til at lede efter en ny arbejdsgiver for den kommende sæson.
30-årige Zakarin har kørt på WorldTouren hos først Katusha og i år CCC Team, siden han i 2014 forlod netop det nuværende Gazprom-RusVelo-mandskab.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce