Astana Pro Team har netop offentliggjort, at de fra næste sæson har kontrakt med Hernando Bohórquez, der kommer til holdet fra colombianske Manzana Postobon.
Annonce
Den 26-årige colombianer kommer til det kasakhiske hold fra årskiftet, hvor han altså bliver holdkammerat med Jakob Fuglsang og Magnus Cort.
”Jeg er taknemmelig overfor Astana Pro Team for denne kæmpe mulighed. Jeg er klar til at give alt for at hjælpe holdet til at opnå de største mål. Jeg håber 2019 sæsonen bliver både spændende og succesfuld for hele holdet,” siger Bohórquez til holdets hjemmeside.
Bohórquez blev i sommer toer i det kinesiske etapeløb Tour of Qinghai Lake lige godt et minut efter vinder, landsmand og holdkammerat Hernán Aguirre.
I både 2012 og 2014 blev han nummer syv ved landevejsløbet i U23 VM, og så kender han allerede Astanas store stjerne Miguel Angel Lopez særdeles godt.
”De kender hinanden meget godt, de træner sammen, og det tror jeg kan hjælpe holdet i Grand Tours,” siger general manager på Astana, Alexandre Vinokurov.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce