Den pensionerede og tidligere italienske topsprinter får karantæne i de næste to år, grundet dopingovertrædelser begået i perioden mellem 2012 og 2013. Det oplyser UCI i en pressemeddelelse.
Annonce
Alessandro Petacchi indstillede sin karriere i 2015 efter han ikke formåede at starte 20. etape af hjemmebaneløbet Giro d’Italia. I den 21 år lange karriere, vandt han 152 professionelle sejre, heriblandt 22 etaper i Giroen.
I dag har UCI (Den Internationale Cykelunion) dog offentliggjort, at den tidligere vinder af Milano-Sanremo har fået en karantæne på to år for dopingovertrædelser i 2012 og 2013. Det sker efter samarbejde med de østrigske dopingmyndigheder. Han skulle have anvendt ulovlige metoder/stoffer, skriver UCI ligeledes, men uden at præcisere, hvilke stoffer eller metoder der er tale om.
Det fremgår desuden af pressemeddelelsen, at Petacchi accepterer dommen.
Tidligere i år fik Georg Preidler og Stefan Denifl en karantæne på fire år, ligeledes som følge af de østrigske dopingmyndigheders arbejde.
I 2012 og 2013 kørte Petacchi for Lampre-ISD og Quick-Step.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce