Spanske Alejandro Valverde virker mere frisk end nogensinde før. I en alder af 37 år har han i denne sæson vist, at han fortsat har benene til at køre de allerbedste ryttere i feltet bagud. Nu fortæller spanieren, hvor det skal bære hen.
Annonce
Ved udgangen af sidste sæson så det til gengæld knap så godt ud for Alejandro Valverde. Han styrtede på den første etape i Tour de France, som var en enkeltstart i den tyske by Düsseldorf. Dette holdt ham ude af løb resten af sæsonen, og spekulationerne lød om hans fortsatte karriere.
I år er han vendt tilbage med fornyet styrke og har fokus rettet mod Ardennerklassikerne om godt to måneder foruden sommerens Tour de France. Derudover kan Valverde også se frem til en sæson mere i næste sæson, hvor hans kontrakt med Movistar Team udløber.
Valverdes ambitioner stopper dog ikke der. I kølvandet på hans sejr i Abu Dhabi Tour i går, fortalte han angiveligt den italienske avis, La Gazzatta dello Sport, at han ønsker at fortsætte til OL i Tokyo i 2020.
”Min kontrakt med Movistar Team ender ved udgangen af 2019, men jeg vil gerne fortsætte lidt endnu. Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte indtil OL i Tokyo i 2020,” siger Alejandro Valverde til La Gazzetta dello Sport ifølge Ciclo21.com.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce