
Efter at have åbnet sin sæson på bedst mulig vis på 1. etape af Vuelta a San Juan kom Sam Bennett ned på jorden igen på 2. etape, da han måtte se sig slået af flere af sine hurtige kollegaer.
Annonce
Det var en ærgerlig Sam Bennett, der udtalte sig til pressen efter at have opnået en fjerdeplads i spurten på 2.etape, efter etapeafslutningen forklarede han årsagerne til sin skuffelse.
”Især fordi mine holdkammerater har arbejdet så hårdt for mig igen,” fortæller Bennett til Wielerflits og fortsætter:
”Der var endnu en gang meget høj fart. Jeg kørte med et gear på 55x11, men jeg manglede et ekstra gear i spurten.”
Bennett beskriver en af de mest klassiske problemer, som en topsprinter kan opleve, men han erkender, at det ikke blot var udstyret, der var årsagen til det skuffende resultat, men også hans egne dispositioner i spurten.
”Jeg timede min spurt lidt forkert, men det føltes rigtigt i momentet,” erkendte Bennett og uddybede:
”Set i bakspejlet kan jeg sagtens analysere på det, men det er svært at gøre det hele rigtigt i selve spurten.”
Annonce
Bennett kan dog stadig glæde sig over, at han fortsat er i førertrøjen, og med sin sejr på 1.etape rundede han 60 sejre i sin karriere, og han er dermed et skridt nærmere sin ambitiøse målsætning om 100.
Bennett er ved at være tilbage på sporet, efter nogle svære år, og med støtte fra en af verdens hurtigste lead out-mænd i form af Danny Van Poppel, har Bennett gode forudsætninger for at hente en masse sejre i løbet af sæsonen.
Der er langt til de 100, men hvis ireren er tilbage på sit topniveau, kan det måske lade sig gøre, tilbage i 2019 tog han 13 sejre på et år. Efter Vuelta a San Juan er næste destination UAE Tour, hvor jagten på flere triumfer fortsætter for Bora-hansgrohe-rytteren.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce