Beslutningen om at aflyse alle danske cykelløb til og med april får konsekvenser for 3 Dage i Nord, som ikke kommer til at løbe af stablen på denne side af sommeren.
Annonce
Arrangørerne bag 3 Dage i Nord meddeler her til aften, at løbet, som naturlig konsekvens af DCU-udmeldingen tidligere på dagen, er aflyst på nuværende tidspunkt. Thy Cykle Ring, Aalborg Cykle-Ring og Cykelklubben Hjørring kommer dermed ikke til at være vært for tre omgange cykelløb i nord.
Aflysningen er dog ikke nødvendigvis endegyldig, da arrangørerne ligeså meddeler, at de arbejder på at finde en ny dato for de tre løb, som køres i et cup-system, i efteråret, mens de desuden opfordrer til, at folk passer godt på hinanden.
3 Dage i Nord samler normalvis en stor del af den danske licensscene, ligesom mange juniormandskaber fra både Danmark og Skandinavien normalvis deltager i løbet, som startede i sin nuværende form med cupsystem tilbage i 2017.
Løbene ligger normalvis i påsken, og i år var de programsat til at finde sted fra 11. april til 13. april. Med den potentielt ekstraordinære placering i efteråret, kan der blive lagt op til en efterårsklassiker på vindblæste og våde veje i Nordjylland.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce