Den tidligere mellemdistance løber havde en forrygende Vuelta, hvor han sluttede på syvendepladsen.
Annonce
Inden årets Vuelta a España var det de færreste, der havde regnet med, at Michael Woods ville tage en sikker top ti-placering i klassementet. Ganske vist var det forventet, at han kunne blande sig blandt de bedste på løbets kort og eksplosive finalestigninger, men at han kunne kæmpe side om side med verdens bedste klassementsryttere var alligevel overraskende.
Cannondale-Drapac-rytteren sluttede som nummer syv samlet, og det er vel at mærke den 30-årige canadiers kun femte år som cykelrytter. Woods havde forinden Vueltaen fornemmelsen af, at der var noget stort i vente, men han troede ikke helt på det alligevel.
”Jeg tror, at det vigtigste, som jeg har lært her, er, at jeg er i stand til konkurrere med de bedste ryttere i verdenen. Før dette løb troede jeg, at jeg havde benene. Jeg præsterede tal, der viste, at jeg var i stand til at køre sådan, men jeg havde det ikke helt i tankerne,” siger Woods på holdets hjemmeside.
”Nu ved jeg, at jeg kan, og meget af har at gøre med den erfaring, jeg har fået, og den gode vejledning, som holdet har givet mig. Jeg fandt virkelig mit niveau i dette løb.”
Michael Woods kom til Cannondale-Drapac forud for 2016-sæsonen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce