Israel Cycling Academy, Bardiani CSF, Androni Giocattoli og Wilier Triestina-Selle Italia er de fire hold, som har fået en plads i den italienske Grand Tour.
Annonce
Organisationen bag Giro d’Italia har i dag annonceret de hold som invitereres til årets løb på et wild card.
Ikke overraskende er der blevet plads til Israel Cycling Academy, hvilket må ses som en naturlig følge af at Giroen i 2018 indledes i Jerusalem.
Mere opsigtsvækkende er det, at det italiensk-japanske hold Nippo-Vini Fantini for andet år i træk må se sig forbigået. Det betyder, at tidligere Giro-vinder fra 2004 Damiano Cunego ikke får lov at få sin drømmeafslutning på karrieren med en den treugers rundtur gennem sit hjemland. Cunego har tidligere annonceret at han indstiller karrieren ved årets udgang. Han må i stedet finde trøst i at holde har fået plads i Tirreno-Adriatico.
Derudover er der heller ikke blevet plads til det irske holdAqua Blue Sport, som har danskerne Lasse Norman Hansen og Casper Pedersen i truppen.
Det er desuden opsigtsvækkende, at Bardiani CSF har sikret sig en plads. Usikkerheden opstod, da både Nicola Ruffoni og Stefano Pirazzi blev taget i dopingfælden - en nyhed der kom frem kort efter holdpræsentationen forud for sidste års Giro.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce