Sep Vanmarcke var meget træt til sidst, og derfor måtte han nøjes med en sjetteplads i dagens Paris-Roubaix.
Annonce
Undervejs i Paris-Roubaix så Sep Vanmarcke stærk ud, og han var gang på gang en af de første til at reagere, når Niki Terpstra forcerede. Han kom dog ikke med på hjul, da Peter Sagan angreb, og derfor måtte belgieren køre for en sekundær placering.
”Det var et meget hårdt løb. Der blev kørt fuld gas fra start på grund af medvinden. Holdet og jeg havde hele tiden styr på situationen. De holdt mig i en god position, og Taylor Phinney kørte sit livs cykelløb - i hvert fald det bedste i nogle år. Han var virkelig stærk, og det var de andre også,” siger Sep Vanmarcke.
Alligevel var Vanmarcke altså ikke med, da løbet skulle afgøres, og han endte oven i købet også med at tabe kampen om den podieplacering, som Terpstra, Vanmarcke, Greg van Avermaet og Jasper Stuyven skulle fordele imellem sig.
”Jeg lavede ingen fejl, men i de sidste 20 kilometer blev jeg træt, og jeg var pludselig den svageste af os. Da vidste jeg, at det ville blive svært. Jeg kunne kun komme på podiet, hvis der gik taktik i den, så jeg kunne komme væk. Det skete ikke. Jeg fik det maksimale ud af det. Løbet er meget smukt og hårdt, og det passer mig rigtig godt,” lyder det fra Sep Vanmarcke.
På trods af en lang årrække som en af de stærkeste ryttere på brostenene er det endnu aldrig lykkedes Sep Vanmarcke at vinde Paris-Roubaix. Tættest på kom han i 2013, hvor han kom til kort i en spurt om sejren mod Fabian Cancellara.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce