Der er nu kun tre måneder til at klassikersæsonen i Belgien for alvor går i gang. Det betyder, at favoritter og folk med forhåbninger om at gøre det godt allerede har udset sig deres mål, og det gør sig også gældende for Guillaume Van Keirsbulck.
Annonce
Han vil nemlig meget gerne gøre det markant bedre end han gjorde sidste år. Wanty - Groupe Gobert havde ellers slået det helt store brød op omkring Guillaume Van Keirsbulck, men som devisen nogle gange kan føre til, blev brødet for stort.
Han kørte nemlig nærmest samtlige forårsklassikere med brostenspavéer i Belgien, hvilket hans krop ikke rigtig kunne holde til. Efter sejren i Le Samyn blev han ellers spået et godt forår, men udmattelsen ramte med et brag.
”Jeg kørte alt for meget i 2017. Nokere Koerse, Handzame Classic, Crossing Flanders, E3 Harelbeke, Gent-Wevelgem, Tre Dage ved Panne, Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Det er rigtig mange løb på mindre end én måned. Da jeg nåede Flandern Rundt var jeg virkelig træt, og jeg kunne ikke se noget stort ske mere. Vi har planlagt den kommende sæson anderledes,” siger han til Het Nieuwsblad.
Til gengæld har holdet valgt at lave hans forår lidt anderledes op til denne sæson. Hvilke løb han kører, er fortsat uvist for offentligheden, men til gengæld afslører han, at vintertræningen er gået endnu bedre end sidste sæson.
”Min vinter er gået endnu bedre end sidste år. Sidste år var vinteren her i Spanien dårlig, og jeg var tit nødt til at træne på hjemmetræneren. Nu har jeg allerede mange flere kilometer i benene fra landevejen. Jeg har det godt, og jeg er også klar til at tage et skridt opad,” siger Van Keirsbulck.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce